1.
LINK
Tårnet skulde styrte sammen
Ved den stærke Klokkeklang,
Hvis jeg adlød Vredesflammen,
Adlød Hævnens vilde Trang.
Kime skal jeg efter Evne,
Kommer jeg til Grenå hjem;
Om da Tårnet får en Revne,
Komme Straffen over Dem!
Svar dog, elsker De mig ej?
SOPHIE
nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,
nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,
LINK
Om da Tårnet fåer en Revne,
Komme Straffen over Dem!
HAMMER
Selv han vil af Harme revne,
Før han når til Grenå hjem.
2.
LINK
Man en Klokkestorm skal høre,
Der skal skære som en Fil;
Man skal stoppe Vox i Øre
I en Kreds af otte Miil.
Lyder Klokken da ej længer,
Har det sidste Ord den talt,
Højt i Klokkestrengen hænger
En fortvivlet Klokker kvalt.
Svar dog, elsker De mig ei?
SOPHIE
nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,
nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,
LINK
Så gid Satan stå her længer!
Det er altfor pinegalt!
HAMMER
Ei til flere Svar han trænger,
Han sit Spørgsmål fik betalt.
Tilbage til hovedsiden "Nej"